Heksens Gøremål |
PåsketidSkærtorsdag er heksenes kirkedag sagde de gamle. Vil du se hvem der er hekse i dit sogn, går du denne dag i kirke med et hønseæg i lommen - du kan så kende heksen på, at hun har en krukke på hovedet.
Nu er det nok de færreste hekse der går i kirke i dag - men du skal lede i skoven. Det siges at Moder Jord vågner Skærtorsdag - Nu begynder skoven og urternes kraft at vende tilbage.Skærtorsdag går du til kilden med det du ønsker skal ske i denne sommer. Du vasker dine ønsker i kilden og det vil blive en succes.
Før i tiden badede man sine redskaber i kildevand denne dag. Det har en computer nok ikke så godt af - så du kan bade i kilden, mens du mediterer over dine ønsker for sommeren.
Pluk ni slags grønt på vej hjem. Ja det bliver svært i år at finde ni slags spirer - men se dig godt for så kan du nok finde dem - Spis ikke liljer og andre giftplanter.
At spise ni slags grønt denne dag styrker din krop og du vil ikke blive syg i året, der kommer.
Husk at spise og trille æg i påsken, så bliver dit år lykkeligt og frugtbart |